annonce fra boligmagasinet

Sådan får du et nyt køkken med sprøjtelakering

Køkken med køkkenlåger

Har dit køkken set bedre dage? Så går du sikker og drømmer om et splinternyt køkken i de nyeste designs. Men hvorfor købe nyt, når du med professionel lakering af køkkenlåger kan få genopfrisket køkkenet, så det står som næsten nyt for kun en brøkdel af, hvad et nyt køkken koster? Læs med her og bliv klogere på, om sprøjtelakering er noget for dig.

Nyt køkken eller lakering?

Nogle gange er det uden tvivl nødvendigt med et nyt køkken, men i nutidens verdenssituation hvor bæredygtighed er vigtigt, så er det værd at tage et skridt tilbage og overveje, om dit køkken virkelig behøver en udskiftning, eller om det kan holde nogle år endnu med lidt opfriskning. Men hvornår ved du, om det kan betale sig at vedligeholde køkkenet og få lågerne malet, eller om det er klogere at købe et nyt? Mange vil måske begynde at tænke nyt køkken, når køkkenlågerne er ved at blive slidte, men hvis køkkenet overordnet er i god og stabil stand, og der ingen fugtskader er, så kan du sagtens vente med udskiftning og i stedet friske køkkenet op – f.eks. med lakering af køkkenlåger.

Sådan fungerer sprøjtelakering

Når du bestiller lakering hos en professionel, så er det ikke kun en omgang maling, du får. Typisk vil lakereren også rengøre og slibe låger og fronter for dig, før de giver dem 2-3 gange maling, så du får rene, ensartede og slidstærke overflader, som fremstår som nye – også selvom lågerne er blevet slidte og ujævne over årene.

En sprøjtelakering kan være med til at give køkkenet et helt nyt udtryk, som du kan supplere ved at:

  • udskifte de gamle greb
  • få nye lamper
  • male væggene i køkkenet i en ny farve
  • eller – i den lidt dyrere ende – udskifte vask og/eller bordplade

Der er med andre ord meget, du kan gøre, for at få et – næsten – nyt køkken med kun få midler. Hvis lågerne slet ikke står til at redde, kan det dog ofte betale sig at nøjes med at udskifte til nye låger og fronter i det gamle køkken.