annonce fra boligmagasinet

E-sport og gaming industrien i massiv vækst

playstation og gamingindustrien

For få år siden var computerspil forbeholdt til nørder og asociale personer, der gemte sig langt væk i deres mors kælder og fik firkantet øjne. I de seneste par år er der sket rigtig mange ting indenfor spilindustrien, og gaming er blevet et bindeled for at samle nutidens unge og såkaldte millennials i sociale sammenhænge. De mest populære spil som Counter-Strike, League of Legends og World of Warcraft er sågar blevet velkendte termer blandt voksne mennesker.

Det er ikke længere et tabu at spille computer – tværtimod – så er det faktisk en sport, hvor du kan opnå meget høj social status og popularitet, hvis du er blandt de dygtigste. E-sport som det også kaldes, er blevet til en milliard industri, hvor de helt store virksomheder gerne vil være med som annoncører.

Det betyder at præmiepuljerne er eksplosivt voksende, og jeg tror ikke vi skal mere end fem år ud i fremtiden, før at e-sport er ved at overhale andre populære sportsgrene som Fodbold og Amerikansk fodbold. De nye generationer er nemlig vokset op i en digital tidsalder, hvor både computer, tablets og smartphones har været klistret til deres hånd fra de var helt små. De er opvokset med spil, og har derfor en helt særlig interesse i e-sport.

Vanedannende underholdning

Computerspil har været holdt nede i mange år på grund af det tabu, der har været omkring gaming. Men spil har alle dage været en stærk kilde til underholdning, hvor du kan gå fra at kede dig til at få dopaminudløsning i hjernen på meget kort tid. Spil har en særlig stærk drivkraft, fordi vi som mennesker belønner vores hjerne med dopaminudløsning, hver gang vi får succes i et spil. Dopamin er et signalstof i hjernen, der gør os glade. Derfor ser vi unge blive meget motiveret og afhængige af at spille computer, fordi de belønnes af det.

Dopamin er det samme stof der udløses, når vi har seksuelle samværssituationer, indtager narkotika og spiser god mad.

Børns afhængighed af computerspil er voksende, og derfor bør du som forældre nøje overvåge, hvordan de håndtere den digitale tidsalder. Nogle børn har så svært ved at administrere deres forbrug, at det går hen og bliver til et misbrug. Derfor kan det være en god idé at sætte begrænsninger for spilletid for sit barn, eftersom motion og fysisk socialt samvær stadig er væsentlig for vores trivsel.

Flere millioner seere og livestreaming af events

Flere af e-sportsgrenene som CS og LoL har rekord mange antal seere, hver gang der afholdes en ny turnering. Det vokser så eksplosivt, at der til hvert event er millioner af seere og fans, der håber på at deres favorit hold vinder. Præmiesummerne varierer afhængigt af spillets popularitet, men en af de største prize pools har været i League of Legends, hvor beløbet har været svimlende 25 mio. dollars.

I Danmark er vi så heldige, at have et af de bedste Counter-Strike hold i verden, Astralis. De har flere gange vundet de største CS turneringer, og ligget øverst på verdensranglisten i en årrække. CS er meget populært i Danmark, men faktisk er det ikke den største kommercielle e-sport, eftersom prize pools i denne gren ligger på etcifret millionbeløb.